Bliv senior erhvervsrådgiver i Odense – og erhvervskundernes foretrukne sparringspartner
Kan du give erhvervskunderne den bedste rådgivning, og trives du i en opsøgende rolle, hvor du samtidig udvider forretningen med nye kunder? Så har vi spændende udfordringer til dig i Odense, hvor der venter dig gode kolleger og et inspirerende sparringsmiljø i en afdeling, der både tilbyder privat- og erhvervsrådgivning. Her får du rig mulighed for reelt at sætte dit aftryk og præge afdelingens fremtidige udvikling og succes gennem dine indsatser.
Vi er på udkig efter dig, der har faglig ballast og ambitioner til at udvikle og udbygge en mindre portefølje af spændende erhvervskunder, hvor der er tid og plads til at være opsøgende. Samtidig skal du have lyst til at være en del af en solid sparekasse med stærke værdier og til at skabe resultater sammen som et hold.
Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage er du i fuld gang med at lære din mindre portefølje at kende – og at udbygge den. Det er især lykkedes, fordi:
- Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært teamet godt at kende og deltaget i sammøder og sparring.
- Du tiltrækker potentielle SMV-kunder. Det gør du ved at anvende effektive canvasstrategier til at åbne nye døre, og du har gang i mindst 10 kundeemner.
- Du formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer. Det betyder blandt andet, at du engagerer dig aktivt i erhvervskunderne, og at kunderne i din portefølje proaktivt hører fra dig.
- Kolleger og kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Du er nemlig fagligt stærk og har på forhånd solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder og et godt kreditkompas at navigere efter. Du leverer personlig og nærværende rådgivning og skaber værdi for kunderne.
Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:
- Du kender alt til kundernes behov for opmærksom, hastighed og høj kvalitet. Det nyder du godt af, både når du bygger videre på din kundeportefølje, og når du rådgiver kunderne i den.
- Du udvider løbende dit professionelle netværk ved at være synlig og deltage i relevante branchenetværk og events. Du positionerer Sparekassen endnu mere på landkortet i Odense og omegn og tiltrækker løbende nye forretningsmuligheder.
- I din rådgivning drøfter du udvikling, konkurrenceevne og vækstpotentiale med kunderne og udfordrer dem også på et strategisk niveau.
- Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du nyder samtidig at være en del af et erhvervsteam med erfarne kolleger, korte beslutningsveje og en stor lyst til at spille hinanden gode.
Solid organisation
De seneste år har Sparekassen Kronjylland åbnet flere nye afdelinger, og ifølge den seneste undersøgelse fra analysebureauet EPSI har vi endnu engang Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Du bliver dermed en del af et solidt pengeinstitut i vækst, og vi har et strategisk mål om at blive en endnu stærkere erhvervsbank. Du kommer derfor også til et fagområde med stor organisatorisk opbakning.
Stærkt fællesskab
I Odense vil du opleve åbenhed, hyppig faglig sparring og ikke mindst en afvekslende arbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden og interesserer os for hinanden. Resultater er noget, vi skaber sammen, og du kan derfor glæde dig til at blive en del af et stærkt fællesskab i en flad organisation. Det betyder, at vi ikke har langt fra tanke til handling, og at vi meget gerne lytter til dine gode idéer. Du får både indflydelse på din egen hverdag – så balance mellem arbejde og fritidsliv harmonerer - og rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes.
Da vi er en stor organisation, har vi mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser eller vil udfordres på nye områder.
Kom og få et fedt fællesskab med mere end i alt 1.000 nye kolleger – og gør en forskel for kunderne i landets 7. største pengeinstitut!
Arbejdssted:
Odense
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
Forventet tiltrædelse:
1. september eller efter nærmere aftale.
Ønsker du at søge jobbet internt:
Du finder mere information om hvordan du søger et job internt og hvad du skal huske, her.
Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Nils Aaskov: 88 72 98 81
HR-partner Jens Mølgaard Madsen: 42 13 42 71