Kunderådgiver til Slagelse

Opbyg din egen kundeportefølje i Slagelse – og kom med på et stærkt hold

Vil du opbygge din egen kundeportefølje og skabe langvarige relationer til spændende privatkunder? Så er det måske dig, vi leder efter til vores privatteam i Slagelse.

Hos os får du mulighed for enten at bygge din portefølje op fra bunden eller videreudvikle en mindre eksisterende kundeportefølje. Du bliver samtidig en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer vores succeser sammen.

Hos os får du:

Fleksibilitet og indflydelse: Du får frihed til selv at forme din kundeportefølje og dermed dit eget job. Vi giver dig samtidig fleksible rammer, så du kan balancere både arbejde og privatliv.

Udvikling og muligheder: Du får gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt – blandt andet gennem løbende efteruddannelse.

Nærvær og fællesskab

I Slagelse arbejder privat- og erhvervsrådgivere side om side, og teamet består af både erfarne og yngre kolleger. Det giver en spændende dynamik og et stærkt fællesskab, hvor vi har det sjovt sammen i hverdagen.

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes særligt godt, fordi:

  • Du har gennemført vores onboardingprogram og lært dagligdagen i privatteamet at kende. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede godt i gang med at tage vores koncepter til dig og benytte dem i mødet med kunderne.

  • Du er i gang med at lægge en plan for, hvordan du vil opbygge din kundeportefølje, og er måske allerede begyndt at føre den ud i livet. Det kan derfor være en fordel, hvis du har et lokalt netværk eller kendskab til området – men det er ikke et krav.

  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Med solid erfaring i privatrådgivning varetager du selvstændigt din portefølje og hjælper kunderne med at skabe økonomisk tryghed og realisere deres drømme.

  • Du er udadvendt og er blevet en naturlig del af fællesskabet i afdelingen. Som holdspiller bidrager du aktivt med din erfaring, dine idéer og din lyst til at udvikle både dig selv og teamet.

Vi forventer at

  • Du selvstændigt rådgiver dine kunder, som du har opbygget stærke relationer til. Kunderne har tillid til dig, fordi du udlever Sparekassen Kronjyllands kundeløfter hver dag, og fordi du ser muligheder, finder løsninger og kommer hele vejen rundt om deres økonomi.

  • Du fortsat udvikler din kundeportefølje gennem nye kunder og arbejder målrettet med at skabe flere relationer via dit netværk og egne initiativer.

  • Du strukturerer din egen arbejdsdag og trives med den frihed og det ansvar, der følger med rollen.


Bliv en del af en stærk organisation

Du bliver en del af et af Danmarks 10 største pengeinstitutter, hvor du får mere end 1.000 kolleger fordelt over det meste af landet. Vi har de seneste år åbnet flere nye afdelinger og har ifølge den seneste EPSI-undersøgelse fortsat Danmarks mest tilfredse kunder på både privat- og erhvervsområdet.

Vores afdeling i Slagelse kan fejre 10-års fødselsdag i år, så hos os bliver du en del af en spændende udvikling, hvor vi fortsat vokser, udvider vores markedsområde og styrker vores position i lokalområdet.


Arbejdssted:

Slagelse

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:

Efter nærmere aftale.

Ønsker du at søge jobbet internt:

Du finder mere information om hvordan du søger et job internt og hvad du skal huske, her.

Flere oplysninger kan du få hos:

Privatkundechef Maise Larnkjær: 26 87 92 90

HR-partner Birgitte Bak Røjkjær: 28 57 49 90