Kundemedarbejder til kundekontakt, fagligt fællesskab og alsidige opgaver
Brænder du for den gode kundekontakt via telefon og mail? Og vil du – altid med et smil på læben – hjælpe både vores foreningskunder, private og rådgivere med stort og småt?
I Sparekassen Kronjylland får du masser af kundekontakt og gode kolleger. Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du bliver en del af vores Kundeservice - Privat, der lige nu har til huse på Marsvej i Paderup ved Randers, men som har planer om at flytte ind som nabo til vores hovedsædei Randers. Du får dygtige kundemedarbejderkolleger omkring dig, der er med til at gøre hverdagen både spændende, sjov og fuld af faglig sparring.
I Kundeservice - Privat deltager du i at besvare telefonopkald fra Sparekassens kunder. Du kan derfor glæde dig til en alsidig hverdag med masser af kundekontakt og til at blive en del af et større pengeinstitut. Du bliver klædt grundigt på til jobbet, så det er ikke afgørende, at du på forhånd har erfaring fra et pengeinstitut.
I Kundeservice skal du blandt andet hjælpe med at:
- Behandle opfølgningshændelser og mails fra kunderne
- Yde telefonsupport til kunderne på afdelingernes hovednumre og viderestillinger
- Besvare interne telefonopkald – for eksempel yde hjælp til rådgiverne
- Bidrage til, at Kundeservice gør hverdagen nemmere for både kunder og kolleger – ikke mindst vores kunderådgivere
Som kundemedarbejder får du et betydningsfuldt og værdsat arbejde, hvor du hver dag er en uundværlig hjælp for vores kunderådgivere og 200.000 kunder. Samtidig er du med til at sikre, at vi i Sparekassen Kronjylland kan leve op til vores kundeløfter og fortsat har Danmarks mest tilfredse bankkunder.
Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter de første 100 dage tager du ansvar for din løsning af opgaverne og føler dig godt hjemme i Kundeservice og i Sparekassen Kronjylland. Det er lykkedes særligt godt, fordi:
- Du har gennemgået vores onboardingprogram og er blevet grundigt oplært i jobbet, så du har fået kulturen og arbejdsgangene i Kundeservice godt ind under huden.
- Du er sikker i din telefonbetjening og opgaveløsning og får støtte og sparring fra dine kolleger. Du nyder at være i kontakt med mange forskellige kunder og er god til at kommunikere både på skrift og i tale.
- Du har fået oparbejdet gode relationer til kollegerne i Kundeservice og på tværs af Sparekassen.
Efter et år er du en vigtig spiller i Kundeservice. Det skyldes især:
- Du er fagligt stærk og løser selvstændigt langt størstedelen af kundernes forespørgsler. Du er nemlig hurtig til at sætte dig i kundens sted og til at se muligheder, så kunden hurtigt kan få svar på sin henvendelse. I det hele taget har du et udpræget service- og samarbejdsgen.
- Du er en god sparringspartner, der deler ud af relevant viden og er med til at spille dine kolleger gode. Du bidrager med overblik og sans for detaljen
- Du trives med opgaver, der indimellem er rutineprægede, men kan samtidig hurtigt omstille dig, alt efter hvad kunderne har brug for hjælp til. Du er nemlig løsningsorienteret, selvstændig og tør tage beslutninger.
- Du er proaktiv og byder naturligt ind med idéer, hvis du oplever områder, hvor vi kan blive endnu bedre. Du bidrager til, at vi hele tiden udvikler os i Kundeservice. Det gør du ved hver dag at sætte høje standarder for vores serviceniveau og ved at bidrage til, at vi bliver endnu stærkere i vores opgaveløsning.
Bliv en del af et stærkt team
Du bliver en del af et fagligt team, hvor næsten 50 kolleger arbejder dedikeret med kundeservice fra flere lokationer i landet. Her får du eftertragtet viden om support og produkter i landets 7. største pengeinstitut – men også et stærkt fællesskab, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. I Randers får du base i et levende hus med forskellige supportfunktioner – og naturligvis også kundemedarbejdere på privatområdet ligesom dig selv. Vi har plads til smil og godt humør samtidig med, at vi har høje ambitioner om at levere den bedste service for kunder og kolleger.
Sparekassen Kronjylland er et solidt pengeinstitut, der oplever vækst, og de seneste år har vi åbnet flere nye afdelinger. Vi går højt op i medarbejder- og kundetilfredshed og skaber resultater som et hold. Du bliver dermed en del af en ambitiøs arbejdsplads. Vi er samtidig en stor organisation, der både kan tilbyde relevant efteruddannelse og mange forskellige job- og udviklingsmuligheder – også på den lange bane, hvis du får nye interesser.
Derudover får du rig mulighed for at påvirke vores opgaveløsning og videre retning i Kundeservice, ligesom du kan se frem til fleksible rammer for din arbejdsdag. Derudover kan du glæde dig til gode arbejdsvilkår, løbende adgang til at dygtiggøre dig, i alt syv ugers ferie og frihed, tandlæge- og sundhedsforsikring og fordele i vores Medarbejderbank.
Arbejdssted:
Base på Marsvej i Randers, - senere på Tronholmen i Randers
Ansøgningsfrist:
Senest 2. oktober 2026. Vi holder inspirationssamtaler online den 20. oktober og fysiske samtaler den 27. oktober.
Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale, men gerne 1. december 2026
Ønsker du at søge jobbet internt:
Du finder mere information om hvordan du søger et job internt og hvad du skal huske, her.
Flere oplysninger kan du få hos:
Funktionschef i Kundeservice Louise Skovgaard Christensen: 42 13 76 18
HR-partner Jonas Fusager: 61 68 43 65
4. oktober 2026